Muh!

Nogle religioner viser koen særlig respekt, og det er ikke så underligt, for køer er kloge og fredelige dyr. “En ko er en ko til den dør” har Sebastian sunget, og det må vi give ham ret i. En ko prøver ikke at være noget andet end det den er. Alligevel er en ko ikke bare en ko. Der findes mange forskellige slags køer. Ligesom os mennesker ser de forskellige ud og interesserer sig for forskellige ting. Her på siden har vi samlet nogle af verdens førende ekspert-køer som på skift vil blogge og svare på spørgsmål fra læserne om de emner som de hver især føler stærkest for.

Hvis du har et spørgsmål til ekspertpanelet, så send en mail til muh@muhetskraft.dk – så finder vi den ko der bedst kan hjælpe dig. En ting skal du dog være opmærksom på: Køer er fåmælte og tænker simpelt. Det er imod deres natur at tænke i menneskelige baner, og netop derfor er deres visdom så stor. De har bedt os gøre opmærksom på at det er helt på eget ansvar at følge deres råd. De bliver nemlig ofte misforstået, og det er nu så kedeligt når man er en ko.

1 Response to “Muh!”


  • Jeg vil bare henlede opmærksomheden på Malkekoen Rosa, som bliver så smukt beskrevet i en sang af Allan Olsen. “rosa kom for sent til sin malkning, fordi hun nægtede og være duks…”

Leave a Reply